Søg
0

Om Tømmergaarden Brovst

Tømmergaarden Brovst var oprindelig to tømmerhandler, der lå i henholdsvis Skovsgaard og Brovst. Tilsammen er der derfor mere end 170 års erfaring samlet i forretningen.

Forretningen i Brovst, der i 1991 slog sig sammen med tømmerhandlen i Skovsgaard, var oprindelig en korn- og foderstofforretning med trælast og salg af brændsel. I dag er forretningen en moderne tømmerhandel med byggemarked, trælast og byggeudstilling, med et velassorteret varesortiment og vore faglig dygtige medarbejdere har været i branchen igennem mange år, hvilket gør at vore kunder – såvel professionelle som gør-det-selv kunden – bliver serviceret på en god og professionel måde.

Vi sætter en ære i at være en meget lokal forretning, for lokalområdet betyder alt for os. 

Juni 2016 fusionerede Tømmergaarden og Ceste Træ, og forretningen i Brovst skiftede navn til Tømmergaarden Brovst. Tømmergaarden har i alt 18 afdelinger.